Rumsmykker

B*lumen kollektionen er skabt af Dorte Persson i hendes atelier i Gilleleje. De lysende rumsmykker fortæller historier med unikke kombinationer i upcyclet glas.

Dorte Persson har tidligere udstillet lysværker på Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal, Brandts
Klædefabrik og sidst Copenhagen light festival 2024, efter hun afsluttede en lang karriere som danser og koreograf med uddannelse fra Det Kgl. Teaters balletskole.

Hvordan kan jeg købe mit Blikstille rumsmykke?

Alle rumsmykkerne i kollektionen er unikke. De er også skrøbelige værker, som på trods af at være grundigt limet, ikke egner sig til at blive sendt med ‘posten’. De fleste synes samtidigt at rumsmykkerne fortjener at blive set i virkeligheden, så jeg anbefaler at du besøger mig i mit værksted i Gilleleje eller kontakter mig og laver en aftale om at mødes i København.

Om B*lumen

”Alle mine værker som jeg i øvrigt betegner som rumsmykker, er skabt af kuriøst upcyclet glas samlet over tid. Det er inspirerende og interessant at gå på jagt i tidligere generationers glasgemmer og rørende at se hvordan glemte, efterladte og kasserede skåle, glasnips og andre krystallinske eventyrligheder shiner på ny og taler sammen i funky barokke kompositioner. Det før så triste og støvede kagefad, danner pludselig fundament for et eventyrligt glasslot, mens sangriabowlen der for længst havde opgivet ævred, springer på hesten igen forvandlet til en lysende teletubbie. Formernes og farvernes samspil med lyset, understreger detaljerne, mens tankerne danser i retning af funky balkjoler, himmeluniverser, landskaber og finurlige fortællinger.
Processen med at samle, sammensætte og genbruge glasdelene er en sjov og udfordrende leg og når det lykkes, fyldes jeg med glæde over forvandlingens overraskende skønhed. Det er som om glasset selv er bevidst om, at det har fået en second chance og nu står blikstille mens det stråler af taknemmelighed.” Dorte.


Kontakt

Herunder finder du adresse og telefonnummer. (Du kan også prøve at tilføje en kontaktformular her med et plugin.)